Jeg ved ingenting......
- Jeanett Christensen

- for 3 dage siden
- 3 min læsning
Jeg har altid haft en trang til at presse mig frem, have kontrol med mig selv og mit liv.
Hellere møde en halv time for tidligt end 1 min. for sent typen. Du kender den sikkert selv.
Men siden jeg gik ned med stress for 2. gang og fik en depression oven i i 2013, stoppede jeg med at kigge på klokken, når jeg skulle møde på arbejde, og det viste sig ikke at være et problem.
Men jeg havde stadig mange "krav" til mig selv, og pressede mig selv så meget, at jeg i stedet for at komme frem ikke kom nogen vegne.
En metafor som jeg elsker er den med havet. Du går ud i havet, og prøver at svømme imod bølgerne, men bliver ved med at blive presset ind mod stranden igen. Hvorimod hvis du slapper af, og lader dig glide med bølgerne vil komme meget meget længere.
Men hvem har den form for tålmodighed 🤔
Ikke jeg. Reelt set vil jeg helst have det hele og helst i går 🤣
Men livet har sine egne regler, og du flyder med, alt efter hvad du selv manifestere, uanset om det er positivt eller negativt. Det er alt sammen læring.
For mig har jeg den seneste tid, fået mere og mere ro i min sjæl, og kan sige til mig selv;
Hvornår er nok nok?
Hvornår har du nok?, Hvornår kan du nok?, hvornår er du god nok?
Jeg har givet slip på så mange ting igennem min rejse, min proces, og siden jeg er flyttet herud til vesterhavet har roen virkelig sænket sig over mig.
Jeg har måtte starte min forretning og klinik forfra, og selv om jeg havde en forventning om mange mennesker i min forretning, og med masser af nye idéer til min klinik, udeblev de fleste kunder og klienter, og jeg måtte igen finde ud af, hvad gør jeg 🤷♀️
Skal jeg lukke forretningen og kun koncentrere mig om klinikken? Skal jeg lukke det hele og se hvad der sker? Skal jeg finde et nyt arbejde? Er jeg en fiasko? Osv. Osv.
Der har været mange tanker igennem rigtig mange, men jeg har måtte give slip på dem alle, og stole på at universet viser mig vejen. Den sidste uges tid har jeg haft så meget ro på, som jeg ikke har haft længe. Lad det komme som kommer. Jeg havde endda en klient tidligere på ugen, hvor jeg som regel ville have planlagt alt til sidste detalje, og haft nerverne siddende uden på tøjet, fordi hvordan vil det gå. Men ikke mere, nu kan jeg møde mine klienter i ro og uden forberedelse, for jeg stoler på, jeg får de informationer, jeg har brug for, når jeg har brug for dem. Alt hvad jeg har lært og erfaret er jo ikke væk, bare fordi jeg ikke lige husker dem nu. Det er som at cykle, når du først har lært det forsvinder det jo ikke igen. Vel!
Jeg kan slappe af og nyde livet, og stoler på at jeg modtager det, jeg har brug for.
Jeg ved ikke hvad der vil ske, jeg ved ikke hvad planen er, jeg ved ingenting og det er helt i orden.
Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer, og lever i mellemtiden i fred og ro i nutiden ❤️
Jeg ved ingenting, og jeg er nok.
Og det er du også 🫂❤️
Knus Jeanett❤️









Kommentarer