Er det Styrke eller Forbandelse?

Jeg har hele mit liv været meget følelsesmæssig betonet, så meget så når andre var ked af det blev jeg det også, når andre havde mistet et kæledyr mærkede jeg deres smerte osv.

Ja det er, hvad der hedder 'Klarfølelse'

Min klarfølelse er meget stærk, og som barn og meget af mit voksenliv faktisk kunne jeg ikke håndtere denne følelse, specielt fordi jeg som barn ikke blev mødt i mine tårer, men det blev noget der skulle gemme væk, noget der ikke måtte ses. Det var tegn på svaghed.

Så hver eneste gang jeg sad og så en film, eller værst var det hvis der var dyr med. Bambi, Lassi osv. var et mareridt for mig. Jeg endte med at stortude, og kunne slet ikke styrer mig, og når jeg græd som barn, hyperventilerede jeg så meget, så min mor var bange for at skulle besvime. Derfor blev det heller ikke trøst jeg fik, men en konstant påmindelse om at jeg skulle huske og trække vejret.

Nu som voksen har jeg lært at styre den gråd, så jeg ikke hyperventilere mere... eller næsten aldrig. Men gråd for mig blev et tabu, noget man ikke måtte visse andre, det var at vise svaghed, det var pinligt, og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule det for andre.

Jeg husker tydeligt at jeg kørte på arbejde en dag, og forbandt min over sensitivt langt ind i helvede og følte mig forbandet. Hvorfor var det her overgået mig, hvorfor skulle jeg udsættes for det her.

 Jeg hadede det så meget.

Indtil en skønne dag, da jeg fandt ud af at det ikke er en forbandelse, men det er en af mine største styrker. Jeg fandt styrken i mine tårer, styrken i mine følelser.

Har jeg 100% kontrol over mine følelser... nej ikke altid, og det skal jeg heller ikke, jeg er et meget fintfølende menneske, og det er helt ok at jeg ikke er en robot.

Kan jeg lade andre se mine tårer uden at skjule dem? ikke altid, det er en del af mig jeg stadig arbejder med. Men jeg ved, det er en af de ting der gør mig så god.

Mine følelser og mine tårer er min styrke.

Knus Jeanett