
Healer med hjerte
Jeg giver dig transformation af krop og sind. Find din indre fred og ro.
-Jeanett Christensen
Om Mig
Du kender mig måske ikke – eller måske gør du?
Jeg brænder for at gøre en forskel. En forskel for mig selv – og for dig.
Min spirituelle rejse begyndte i 2018, men i mange år før det troede jeg ikke på mig selv. Måske kan du genkende nogle af de samme mønstre, jeg levede med:
Dårligt selvværd, følelsen af aldrig at være god nok, at sætte alle andres behov før mine egne, tanken om ikke at fortjene det gode i livet, had mod mit eget spejlbillede, imposter-syndrom – og meget mere.
Jeg har også oplevet stress – to gange – og en depression. Kommer vi tættere på hinanden nu?
I dag, efter mange års indre arbejde, ser jeg min vej langt klarere.
Jeg er healer, regressionsterapeut – og meget mere (du kan læse mere om det længere nede). Kort sagt: Jeg er en spirituel mentor med fokus på healing og sjælelig udvikling.
Det her er ikke bare noget, jeg har læst mig til. Jeg har levet det. Jeg tager min egen selvudvikling dybt alvorligt og har arbejdet intensivt med bl.a. sjælerejser, indre barn-arbejde, skyggearbejde, terapi og ayahuasca-rejser. Og jeg gør det stadig – for når du først træder ind på den her vej, bliver det et livslangt projekt.
Ca. et år efter min spirituelle opvågning oplevede jeg en Kundalini-opvågning, og et par år senere kom en Bindu-opvågning. Jeg var heldig at have mentorer ved min side under disse processer – noget jeg i dag ser som helt uvurderligt. For det kan være overvældende og ensomt at navigere i så kraftfulde energier. Der findes mange misforståelser og endnu flere meninger om både Kundalini og Bindu, og netop derfor føler mange sig alene – bange for at blive misforstået, så de tier.
Derfor ved jeg i dag, at min passion er at støtte andre:
Dig, der står midt i en spirituel opvågning – uanset hvilken.
Dig, der er nysgerrig og gerne vil forstå mere.
Dig, der længes efter seriøs, ærlig og dybtgående personlig udvikling.
Eller dig, der bare gerne vil være en del af et fællesskab, hvor du ikke skal fixes – men blot bliver mødt og set præcis som du er.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Hvis du har lyst til at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.
Kærligst,
Jeanett
Indehaver af Nettes
Relevante uddannelser, kurser og Workshops:
- Gendai Reiki:
Reiki healing Midtjylland ved Marianne Kaufmann i Tjele, 2019.
-Clairvoyance og intuitions kursus:
Common Sense ved Rikke Mors i Vejle, 2020
- Spirituel healing:
Common Sense ved Rikke Mors i Vejle, 2020.
- Clairvoyance - uddannelse:
Common Sense ved Rikke Mors i Vejle, 2020-2021.
- Kommunikation med dyr:
Spiritual Academy ved Heidi Kepner, online 2021.
- Manifestation-Acceleration-Teknik:
Common Sense ved Rikke Mors og Den 6. Sanse ved Ingeborg Hjortsballe i Vejle, 2021.
- Regressionsterapeut - uddannelse:
Helle Odder, som har udviklet DUR-terapi © (Dyb Universel Regression) i Krik, 2021.
- Kundalini Apprenticeship
Golden Sight Institut, ved Hilmar Rafnsson, online 2022-2024
- Kundalini Activation Practitioner
Certified-excellence.com, online 2025
- Inner Child Healing Practitioner
Certified-excellence.com, online 2025
- Shadow Coach
Certified-excellence.com, online 2025
- Journal Terapi Coach
Certified-exellence.com online 2025
♥
Og min rejse er ikke færdig endnu, hvad med din?